Hvem er MomMe?

Hvem er MomMe?

Vi er to kvinder, mødre, søstre, iværksættere - og så er vi også Vibeke og Annemette på 27 og 29 år.

Vi er indenfor de sidste år begge blevet mødre, og denne overgang, fra bare at være ’mig’ og så ind i moderskabet, har fyldt meget hos os begge.

Springet, processen eller overgangen ”fra mig til mor” var for os begge virkelig sårbar, forvirrende og overvældende. Den var også god og lykkelig. Den var det hele. Men det første kom til at fylde, fordi det også kom som en overraskelse. Det er alt for sjældent den del, man hører om fra andre. At det også kan være hårdt og frustrerende.

Derfor begyndte vi at tale emnet så varmt, at vi til sidst fik den idé, at vi simpelthen ville skabe en lille og kærlig, hjælpende hånd til de kvinder, der skal igennem netop denne overgang ”fra mig til mor”. En hjælp til mor mod bedre selvindsigt og til bedre at kunne mærke egene behov - og så på en måde, hvor vi også kunne belyse alle de tabuiserede nuancer, som moderskabet også kan indeholde, så det ikke behøver at være en overraskelse, eller at man skal føle sig alene i det.

Deraf kommer vores navn i øvrigt også, MomMe – ’mom’ og ’me’ eller ’mor’ og ’mig’. Fordi vi havde fokus på balancen eller overgangen her i mellem. Hvordan balancerer man både at skulle være mig og mor på samme tid, når man ikke har prøvet det før?

Begges uddannelsesveje indikerer i høj grad, at vi helt oprigtigt har en interesse i mennesker, og at vi vil dem det absolut bedste. Sammenlagt har vi en pædagoguddannelse, en SOSU-uddannelse, en kandidat i pædagogisk antropologi og en påbegyndt socialrådgiveruddannelse.

Så at have fokus på at skabe en god hverdag for andre ligger os meget på sinde, og falder os meget naturligt.

Med virksomheden MomMe er vores overordnede formål at skabe en positiv værdi ind i moderskabet

–Vi kalder det også; en lille kærlig hånd på skulderen (når tingene ellers ((måske)) kan føles lidt tilspidsede).

Tak fordi du læste med<3